Anmeldt for forlagt Lovebooks
Forbandede kærlighed af Colleen Hoover, er lige præsis det denne søde bog handler om. Kærlighed er ikke altid nemt, at give sig selv lov til at elske og blive elsket. Kærlighed kan både give ubetinget glæde og varme, men også knust hjerte og tvivl om, om man er værd at elske. Nogen gange kan man have elsket så meget, at det knuser en fuldstændigt, at mister det. Så skal der både mirakler, tilgivelse og ubetinget kærlighed, til at hele hjertet igen.
Da Tate Collins møder sin brors ven og kollega Miles, den flotte, indelukket pilot der aldrig har et smil på læberne eller i øjnene, men der er alligevel noget ved ham der fanger Tate. Så da Tate finder ud, at Miles hverken har været sammen med eller kysset en pige i 6 år, melder hun sig frivilligt til at ændre det.
Der er ingen tvivl om, at der er fysiske tiltrækning mellem dem lige fra starten, derfor indvilger Tate i at der ikke skal være andet mellem dem end det fysiske, Ingen venskab, ingen kærlighed, ingen personlige spørgsmål og helt sikkert ingen fremtid. Men lige meget hvor meget Tate prøver, at overbevise sig selv om at det er lige præcis det hun ønsker og har brug for, kan hun ikke stoppe følelserne for Miles i at udvikle sig.
Der er ingen tvivl om, at der er fysiske tiltrækning mellem dem lige fra starten, derfor indvilger Tate i at der ikke skal være andet mellem dem end det fysiske, Ingen venskab, ingen kærlighed, ingen personlige spørgsmål og helt sikkert ingen fremtid. Men lige meget hvor meget Tate prøver, at overbevise sig selv om at det er lige præcis det hun ønsker og har brug for, kan hun ikke stoppe følelserne for Miles i at udvikle sig.
Jeg har tidligere læst Colleen Hoovers, Maybe not på original sprog, så sød og dejlig en bog, der virkelig fangede mig, så jeg havde visse forventninger, da jeg modtog Forbandede kærlighed. Der er ingen tvivl om at selve historien er super sød, og jeg havde også tåre i øjnene flere gange (jeg er en værre tudeprinsesse når jeg læser). Men der er desværre et MEN med denne bog, ved ikke om der er på grund af oversætningen eller det bare er den måde Colleen Hoover har skrevet bogen på. Men jeg bliver flere gange lidt små irriteret over sproget i bogen, der er rigtig mange "så sagde hun og så sagde jeg" passager, i Miles tilbageblik, og på mig virker det lidt som noget, mine egne teenage piger vil skrive og ikke en forfattet med 10 bøger i bagagen. Ligeleder er der også nogen ord, der bliver gentaget alt for mange gange efter min smag f.eks."invader".
Det her er desværre ikke en af min mest positive anmeldelser, hvilke jeg syntes er lidt træls, når jeg ved hvor godt Colleen Hoovers kan skrive!