mandag den 15. februar 2016

Fantastisk weekend



Jeg har fået opfyldt en af mine største drømme her i weekenden.

Lige siden jeg var helt ung, har jeg været fuldstændig fascineret af ballet, kan huske at jeg som barn/teenager så udsendelser og forestillinger i fjernsynet, og var overvældet over hvor smukt og fascinerende ballet er. Som voksen er min interesse ikke blevet mindre.
Så som den opmærksomme mand min kære Mads nu er, har han haft det i tankerne, da han skulle finde på den perfekte gave, at give mig til min i 40 års fødselsdag.

Billetter til en valgfri ballet og overnatning i København, jeg var lykkelig!

Jeg brugte noget tid, på af finde ud af hvad jeg gerne ville ind og se, et af de vigtigste kriterier var at det foregik inde på det kongelige teater, da det for mig er indbegrebet af den kongelige ballet. Valget faldt på forestillingen Sylfiden og Tema og variationer. Sylfiden en romantisk ballet, skabt af danske August Bournonville i 1836, et af hans mest kendte værker, og Tema og variationer en ekstrem svær klassisk ballet uden handling, hvor de 26 danserne får lov at vise hvad de kan.
Det var så perfekt en blanding, jeg var fuldstændig overvældet og blev meget rørt over stemningen og musikken. Og det bedste af det hele, var at min meget lidt ballet interesseret mand, nød at dele oplevelsen med mig.

Som afslutningen på en perfekt aften gik vi igennem byen hjem til vores hotel, vejret var mildt og gaderne fyldt med glade mennesker. 
Vi havde bestilt et værelse på hotel Skt. Petri et super hot sted, med et venligt og smilende personale og den lækkerste morgen buffet. Og som prikken over i'et, ligger det lige bag ved Københavns universitet, så hver gang vi skulle ud og gå, kom vi forbi de flotte vinduer ind til universitetets bibliotek. Er sikker på at andre bog elsker, vil kunne forstå fascinationen i at stå at kigge ind af de mange vinduer og se række efter række fyldt med bøger. Var bare nød til at tage et billed.

Tak kære Mads, for den mest fantastiske og romantiske weekend!

fredag den 12. februar 2016

Kelly Rimmer, Mig uden dig


Anmeldt for forlaget Lovebooks (Lindhardt og Ringhof)

Er sikker på at jeg har mistet en halv liter vand, i tåre mens jeg læse Mig uden dig af Kelly Rimmer, kunne simpelthen ikke lade være. 
Jeg indrømmer blankt, at jeg er en af dem, der hurtigt bliver lidt blød om hjertet, og sidder og blive rørt med fugtige øjne når jeg læser, men direkte at side med tårerne løbene side om side ned af kinderne og bævrende hage, oplever jeg ikke særlig tit, historien om Callum og Lilah rørte mig dybt.  

Callum og Lilah mødes tilfældigt på færgen mellem Sidney og Manly Wharf, da de en dag er på vej hjem fra arbejde. Selv om ingen af dem er interesseret i en kæreste eller et længerevarende forhold, kan de ikke slippe hinanden igen. Kemien mellem dem gnister, selv om de er så vidt forskellige, Callum arbejder i marketing, med store kunder der sælger alle de ting, Lilah kæmper imod som miljøadvokat.
Den ene dag tager den anden og Callum og Lilah bliver mere og mere knyttet til hinanden, selv om de begge ikke vil indrømme det. Men da Lilah bliver syg, sætter hun hælene i, for hvad kan man byde den man elsker og hvor stor en pris vil man betale for kærligheden.

Jeg kan godt forstå at Mig uden dig bliver sammenlignet med Jojo Moyes Mig før dig, der er også flere paralleller både i handlingen og blandt personerne. Men jeg ville ikke have været foruden Mig uden dig, som er en smuk og gribende fortælling om livet, kærligheden og døden. 
Så til alle det elsker bøger, der virkelig slår rod i ens hjerte, vil jeg klart anbefale Kelly Rimmer´s Mig uden dig.

søndag den 7. februar 2016

Michael Michalik Andersen, Kan man dø ung?


Kan man dø ung?
Anmeldt for forfatter og forlag mellemgaard

Ind imellem bliver jeg spurgt, om jeg vil læse og anmelde en bog, det er ikke altid lige den type bog jeg selv ville have valgt, og det gør jeg opmærksom på. Men jeg har den holdning, at når jeg bliver spurgt, er det et tegn på at jeg skal udvide mine horisonter lidt. Og tit og ofte bliver jeg glædelig overrasket og taknemlig, for at jeg blev skubbet i en ny retning. Det sker desværre også en gang imellem, at jeg bare må indrømme, at det ikke var en bog for mig. 

Michael Michalik Andersen´s Kan man dø ung?, handler om Mikkel, en ung fyr der er splittet mellem sin kærlighed til første kæreste Joanne og alle de fristelser, livet byder en ung mand, som druk, stoffer og piger.
Mikkel er i lære som mejerist, og under skole opholdene flytter han til Odense og må derfor efterlade Joanna hjemme på Sjælland. Det er rigtig svært for Mikkel, at skulle undvære Joanna og når alkoholden ryger ind, ryger forstanden ud. Mikkels forbrug af andre piger, hash, alkohol tager mere og mere til og det går ud over både skolen og forholdet til Joanna.

Kan man dø ung? er desværre en af de bøger, der ikke rigtig fanger mig, den er lidt for dagbog agtigt og så bliver jeg lidt små irriteret på Mikkel over at han spilder sit liv og lader stoffer tage så meget overhånd. Men tænker, at det ville være en rigtig god bog for unge mennesker at læse, med beskeden om "sådan skal du ikke gøre". 

tirsdag den 2. februar 2016

Anna Tood, After serien



Forlageret People`s Press

I marts måned 2015 var jeg helt bog blank, hvilken bog skulle jeg kaste mig over, syntes ikke der lige var en der faldt mig i øjnene og sagde "læs mig". Så jeg søgte lidt rundt på Play Bøger´s side og faldt over Anna Tood´s After, den var godt nok på engelsk, men da jeg havde prøvet at læse et par bøger på engelsk før, tænkte jeg "den skal prøves". Jeg var solgt, fra første side var jeg klistret fast til bogen. Så glæden blev stor da jeg fandt ud af at det var en serie, og at der på det tidspunkt var hele 4 bøger. Og nu er første 4 også oversat til dansk.

Når jeg læser en godt bog, bliver jeg fuldstændig opslugt af karakterende, følelserne og handlingen i bogen, så jeg tit går rundt og har sympati følelser, med dem jeg læser om. Jeg har dog aldrig læst en bog/serie, hvor mine følelser har svinget så voldsomt, som da jeg læste After. Anna Tood skriver fantastisk, trods sine kun 26 år, har hun virkelig fundet ud hvad holder en læser fanget. 

After serien, handler om Tessa en stille og målrettet pige hvis liv er præsis som hun ønsker det. Hun er kommet ind på en god skole, trives i sit parforhold med den pålidelige kæreste hjemmefra. Men så møder hun den tatoveret britiske dreng Hardin som både er flabet og utilregnelig, og hele hendes verden og følelsesliv bliver vendt på hoved.

De første 4 bøger i After serien er blevet oversat til dansk, 
1. Mødet (After)
2. Tvivlen (After We Collided)
3. Faldet (After We Fell)
4. Lykken (After Ever Happy)

I december 2015 udkom bog nr. 5 Before på engelsk, og i 2016 skulle nr. 7 Nothing More og nr. 8 Nothing Less udkomme. Så vi har noget at glæde os til!